UGENS VILDE TIP: Brug hybenroser i din mad – super sundt og lækkert. Her er de drysset på en skål yoghurt sammen med mandler, brændenældefrø og mynte. Men de er også rigtig lækre på sommerens koldskål

Lav en basissalat og pift den op med vilde urter:

Her er det vilde indslag ramsløg, løgkarse, mælkebøtte, syren, skovsyre og skovmærkeblomster.
Når du blander mange forskellige urter i din salat får du flere forskellige vitaminer og sunde indholdsstoffer + en ekstra god smag.

Er du i tvivl om hvordan du genkender de forskellige urter? I bogen Skovens Spisekammer får du guides til alle urterne.

Strandarve er en lille, sukkulent strandurt, som vokser op af sandet på strande – ofte
i klynger.
Den smager af saltvand og agurk; nogle gange let bitter.
Bitterheden er mest markant, når plantens farve er hen i det gullige. Smag på urten,
før du plukker den!

Se i videoen her, hvordan jeg bruger strandarven i tzatziki:

Mælkebøtten er antiinflammatorisk, basisk, udrensende og sætter forbrændingen i vejret.
Planten har været brugt i køkkenet og medicinsk siden tidernes morgen, og nu er
den atter ved at vinde indpas i mange moderne, danske køkkener. Og lige nu blomstrer mælkebøtten, så det er nu, du skal lave mælkebøttesaft.

Her er min egen sunde og smagfulde mælkebøttesaft som er med appelsin og skovmærke, (som du finder i skoven i hele landet, bortset fra Nord- og Vestjyland), for at spare på sukkeret i den traditionelle opskrift.

Pluk fem store håndfulde mælkebøttehoveder og store buketter med skovmærke. Brug en økologisk appelsin og hæld akaciehonning ud over blandingen og hæld kogt vand
nedkølet til 70 grader hen over.

Lad det stå natten over i køleskabet og si det til den dejligste saft dagen efter.

Velbekomme!

Dette vilde tip er fra bogen Skovens Spisekammer, som udkom som e-bog 17. april.

Se her, hvordan du tapper birkesaft. Det går hurtigere end man skulle tro…

Små mælkebøtter titter nu frem rundt omkring i både haven og skoven. De små friske blade er lækre og smagfulde i en salat med f.eks. sammen med pinjekerner (eller de nordiske fra grankoglen), feta og tomater – eller hvad du nu foretrækker i en salat.
Bliver mælkebøtterne for gamle, vil det temmelige bitre, der nu engang er i mælkebøtten, træde meget frem. Og så synes jeg personligt at bladene smager bedre hvis de bliver opvarmet. Jeg bruger dem i stedet for spinat i forskellige varme retter.
Dog er der en del der sammenligner mælkebøttens lidt skarpe smag med ruccola. SÅ altså – det er og bliver en smagssag.

Mælkebøttebladene er fyldt med rigtig rigtig meget A-vitamin. Eller faktisk beta carotener som er forstadiet til A-vitamin. Så de er en virkelig god kilde til at styrke bl.a. syn og smag.
Men mælkebøtten har rigtig mange andre gode og sunde kvaliteter, så gå du bare igang med at hive mælkebøtteblade op af jorden til dit eget sunde vilde spisekammer

Kig godt efter i skovbunden, i græsset, i kanterne ved engen… Det er nu de begynder at pible frem de små lækre og brand-sunde brændenælder. Vi kan brede hele arsenalet  af både vitaminer og mineraler ud, når det gælder indholdet af brændenælden, men for bare at starte et sted så er brændenælden fyldt med jern. Faktisk mere end grønkål…

Og ja, de brænder de krabater, men det gør ikke noget. De indeholder nemlig deres egen modgift. Så har du mod på en god brændenældekrammer, så kram og klem løs til saften kommer ud og smør på det “brændte” sted. Det føles ikke rart, når man brænder sig på en brændenælde, men det er helt ufarligt. Faktisk er ordet brænde ret misvisende. Det er nemlig i stedet små bitte nålestik med histamin som rammer dig. Men det går altså væk inden for en halv time.

Så i stedet for at få histaminet inde fra din krop, så kommer den altså udefra i brændenældens tilfælde. Du får den altså ved at klemme saft ud. Eller også lever du med den brændende fornemmelse, mens du går hjem og sætter en dejlig gryderet over – og (efter at du har skyllet dine nælder, så smider du dem i til sidst mens gryderetten står og simrer.

Smagfuldt og lækkert og ikke mindst sundt tilbehør til din gryderet.

Velbekomme.

Den svenske Kong Karl 12. førte krig i Rusland i 1708-09, og her opdagede han en af fyrs helbredende virkninger. Det fortælles, at han gav sine mænd fyrrete, og lægen, der var tilknyttet, fandt ud af at soldaterne kunne forhindre skørbug, ved at drikke skovfyr i rigelige mængder. 

Dengang var man ikke klar over, at det var det store indhold af vitamin C, der gjorde det. Men faktisk ved man i dag at fyr, og gran i det hele taget, indeholder meget mere c-vitamin end f.eks appelsiner.

Så i disse tider med pandemi og hvor vores immunforsvar i den grad kommer på en prøve, så SPIS GRAN! Eller som kongen DRIK gran. Der er mange grantyper du kan spise og drikke

Dog skal du vide, hvad du putter i munden!

Men grantyper som RØDGRAN OG SKOVFYR er lette at kende, og dem kan du rolig putte i teen.

Læs mere om grans sunde egenskaber i bogen VILD MED GRAN i køkkenet.

LÆS MERE HER