Denne uges vilde tip er at du kan bruge gran som en krydderurt, i de samme retter, som du ville bruge rosmarin. Her har jeg brugt en grangren i en sammenkogt ret. Gran har (blandt andet) et meget højt indhold af c-vitamin, så det er en god måde at få friske – og lokale – vitaminer her i vintermånederne.

En sjov lille ting her om vinteren, hvor der er knap så meget spiseligt “vildt”, er at samle grankogler. Det ynder jeg f.eks at gøre med min datter.

Under koglen sidder nemlig de små frø (“nordens pinjekerner”), det er dem, egernet så gerne vil ind til.

De er også spiselige for os mennesker. Men du skal være sikker på at samle de kogler ind, der ikke allerede har tabt deres frø. Det er dem der stadig har en glat overflade og ikke har bredt sig ud.

<p”>Tag dem hjem og læg dem på radiatoren, så vil de pludselig sige en sjov lyd og de små frø vil drysse ud.

Du kan også sætte dem ind i ovnen og holde øje med deres lille dans inde i ovnen. Så breder de sig ud.

Brug frøene som en snack eller put dem i en salat, som lidt ekstra sundt fyld.

Selvom der lige nu ikke ser ud, som om der er så meget grønt derude, så skal du ikke tage fejl. Se ordentlig efter – drys sneen væk… Her ser du de smukke skovmærker der er så sejlivede, at de faktisk står bi året rundt. Det skal virkelig være koldt, hvis ikke du kan få fat på en (dog måske lidt medtaget) skovmærke.

Ikke desto mindre så findes den, og selvom der klart er mere saft og kraft i den lille sag  om foråret og sommeren, så synes jeg altid der er noget helt særligt ved at plukke det, der er LIGE NU OG HER i årstiden.

Tag en håndfuld med hjem og skyl dem og lad dem tørre. Her frigives kumarinen og du vil få en svag kanel- / vanillesmag frem, når du putter dem i din te. Skovmærke er bl.a. godt for kredsløbet og forbrændingen. Den er let euforiserende/beroligende og skulle efter sigende være god mod et forhøjet kolesteroltal.

En håndfuld skovmærke, en kanelstang og en skive appelsin overhældes med kogt vand afkølet til ca. 70 grader. MUMS (Da skovmærken ikke er så kraftig lige nu skal hele herligheden trække længe. Gerne 20 minutter eller mere.

I januar sætter vi fokus på urter – og mad – der booster din sundhed, og hjælper med at sætte din forbrænding i vejret.

Æbler især DE GRØNNE afgifter kroppen og forbrænder fedt. Det er stoffet pektin i grønne æbler – især i de umodne æbler (til gengæld er der flere vitaminer i de modne æbler). Pektin hjælper bl.a. til at stille mætheds-følelsen. Røde æbler indeholder dog lidt flere antioxidanter end de grønne. 

Æbler indeholder kun meget lidt sukker og kalorier, men har mange sunde opløselige fibre og flavonoider. Især i skrællen. De er perfekte for dem, der forsøger at tabe sig eller lider af konstant madtrang. Æbler stimulerer nemlig appetitten, og så er det nemmere ikke at overspise. Du kan spise så mange du lyster, fordi de vil hjælpe dig med at komme af med kiloerne samt give dig energi. (Men husk nu at spise varieret). 

Æbler er vanddrivende og sænker blodtryk takket være deres indhold af kalium. Æbler indeholder rigtig mange vitaminer men især E-vitamin – et stærkt antioxidant. 

Morgenmad med æble – sætter fut i forbrændingen. 

Det er ofte svært for folk at finde på morgenmad der kke indeholder de klassiske ingredienser smør og brød. Her er en morgenmad der er på MIN liste flere gange om ugen. Og i øvrigt en lille vigtig information. – Der er en sammenhæng mellem overvægt og det at skippe morgenmaden. DET ER VIRKELIG IKKE EN GOD IDE AT SPRINGE MORGENMADEN OVER. Start dagen med mad der hjælper dig resten af dagen.  

Denne opskrift hjælper dig med at sætte fut i forbrændingen fra morgenstunden, og giver dig en god mæthedsfølelse, der kan holde et godt stykke op ad dagen. Det er en opskrift, der er ideel til at regulere stofskiftet og sænke kolesteroltallet. Kombinationen af grønne æbler og havregryn sætter nemlig stofskiftet i gang. 

Min egen morgenmad 1-3 gange pr uge består af havregrød lavet af fiberholdig havregryn med revet eller udskåret æbler oven på, drysset med friskhakket skovmærke (når der er sæson for det) Som prikken over i-et – drys kanel(gerne ægte kanel også kaldet ceylonkanel) hen over blandingen. Det smager super godt. For afveksling så drys chia, mandler, nødder, kokosflager  eller bær over MEN helst altid lidt æble. Den kombi kan noget!! 

På den måde starter du dagen med et boost af en forbrænding som lægger en god bund for resten af dagen i.f.t. dit blodsukker, dit kolesteroltal og din fedtforbrænding. 

• Det fiber, som er til stede i havre, hjælper kroppen med at absorbere flere giftstoffer og fjerne det dårlige kolesterol fra blodet. (og selvom havre er på manges liste over noget af det man skal holde sig fra i.f.m vægttab, så tyder alt på at lige netop havren er suveræn, når vi skal have forbrændingen igang. Og havre fylder maven så du er mæt længe. 
• Grønne æblers indhold af polyphenoler og pektin, fjerner dårligt kolesterol og afbalancere dine niveauer af godt kolesterol (også kaldet HDL) i blodet. Dette er bl.a afgørende i.f.t. hjerteproblemer. Så æblerne har altså nogle af de samme funktioner som havre. Det to sammen er en virkelig god ven for din krop. 
• Og skovmærke og kanel sænker kolesteroltallet pga. kumarin.  

 Vil du have mere inspiration til naturlig sundhed og velvære?

Lær at spise gran

Boost din sundhed med gran, som bl.a. indeholder masser af c-vitamin. Du får guide til de forskellige grantyper, og lækre opskrifter til din hverdag.

Træn med naturen (bog)

Få inspiration til træning i naturen, viden om naturens gavnlige påvirkning på os og viden om naturens spisekammer. Lige nu får du e-bogen for kun 169 kr. (fysisk bog 279 kr.).

Med både bog og e-bog får du adgang til en masse bonusmateriale og videoer.

Træn med naturen – online kursus

I dette online kursus får du videoer og guides med inspiration til at rykke din træning ud i naturen.

Læs mere her

Her får du opskriften på min julete, som både hygger og booster dit immunforsvar. Hovedingrediensen i juleteen er naturligvis GRAN. Jeg er vild, vild, vild med gran. Noget af det bedste ved gran, er at jeg ikke behøver at vente til foråret, granen står her, stedsegrøn og smagfuld, hele året. Herunder kan du se en video om hvordan jeg laver min egen julete. God fornøjelse!

Denne uges vilde tip er kødsovs med rødgran.

Rødgran giver en nordisk rosmarinsmag, som klæder enhver kødsovs. Og så er der masser af gode vitaminer i gran, som booster dit immunforsvar.

Tilsæt gran, når du svitser løg og hvidløg, og byg kødsovsen op derfra. Se mere i videoen herunder. Velbekomme!

Vil du have flere gode tips til at bruge gran i køkkenet? Så har vi lavet kurset
Lær at spise gran – minikursus

Her er en skøn opskrift på en grante

te af douglasgran, rødgran eller grandis
Du skal bruge
En stor håndfuld tørret eller frisk douglasgran og/eller rødgran eller grandis.
Et par skiver ingefær efter smag.
En kanelstang.

1. Kom alle ingredienserne i en kande, kog vandet og lad det køle ned til ca. 70 grader, før  du hælder det over blandingen
2.  Lad det trække mindst 15 min.
3. Værsgo – en drik, der er fantastisk til den kolde mørke tid.

   

   Sådan laver du den skønneste grante

   

   
   

   

   

   
   

Vil du vide mere om hvordan bruger gran i dit køkken? Så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder, og få en videoguide til at lave gransalt. – og andre nyheder om hvordan du bruger gran og andre urter i køkkenet. Du får også guides til træning i og med naturen.

Tilmeld dig herunder:

Røllike er én af mine absolut yndlingsurter. Der er næsten ikke dét, den ikke har været brugt til, og så synes jeg, at den har en  skøn aroma; både i te og snaps og i cremer. 

Røllike i snaps giver en god, kraftig og ret krydret smag. Det er mest den heldbredene faktor som jeg har været glad for i min snaps.

Røllike er blevet brugt mod febersygdomme. Den fremkalder sved og indeholder kineol, som er et naturligt antiseptisk middel, hvilket skyldes det store indhold af klorofyl.

Den regulerer menstruation og skulle hjælpe mod overgangsalder. 

Den er let beroligende og let smertelindrende, hvorfor man førhen kogte bladene og lagde dem på gigtsmertende lemmer.

Røllike indeholder kamfer, og kamfers indhold er især kendt i udenlandsk medicin. Gå blot ind i en medicinbutik i Sydeuropa! Her vil du blive mødt af kamferduft, der bl.a. stammer fra rølliken. Her har man ikke glemt i tidens tand, Røllikens mange helende egenskaber.

Den er også kendt som en lille skønhedsurt. Vil du vide mere om det skulle du lige nu tilmeldte dig SkovfitOnline nyhedsbrev. Her får du en introduktion om Røllikens mange skønhedsfremmende virkninger.

Jeg har netop udgivet bogen  TRÆN MED NATUREN af Jeanett Debb

Jørgen Bo Larsen – professor emeritus ved institut for geovidenskab og naturforvaltning KBH universitet har skrevet et citat til forsiden af min bog – Skoven handler ikke bare om træer – den handler om os, vores behov, vores ønsker, vores drømme.

Jeg har fået en uvurderlig sparring af ham omkring min bog – bl.a har jeg delt i min bog, min fascination af træer – og da det især er træning lige netop MED TRÆER min bog handler om, synes jeg at jeg ville dele lidt ud her. Det er så gjort i kyndig sparring med netop Jørgen Bo Larsen

Her er et uddrag

LIDT OM TRÆERNE

Bøgen hører til her i Danmark. Den indvandrede omkring 1000 år f.Kr. 50 Faktisk er bøgen så gammel, at man mener, at ordet bogstav stammer tilbage, til dengang vikingerne skar runer i en bøgestav. Dengang hed bøgen ikke en bøg, men en bog. Således opstod ordene bog og bogstav.

Moderbøg Modertræet kan kende sit eget afkom og hjælper sine børn, så de ikke vokser for hurtigt. De store bøgetræer skygger for de små, så der kun akkurat kommer lys nok ned til dem. Det kan virke mærkeligt, men det har vist sig, at de træer, der vokser stille og roligt, har størst mulighed for at blive gamle og stærke, hvis de får lov at vokse og dø i en naturlig livscyklus og gerne omgivet af artsfæller.

De ældste er de mest værdifulde Noget andet forunderligt i træernes verden er, at jo ældre de er, des mere giver de. Og ser vi på dette fænomen med miljøbrillerne, så er det virkelig vigtigt, at de gamle får lov at overleve. Gamle træer, som langsomt svækkes og dør, er således vigtige for en række hulrugende fugle og flagermus samt insekter og svampe.

I moderne skovbrug fælder man træerne, inden de bliver så gamle. Heldigvis ved man godt i dag, at man skal lade skoven beholde nogle af sine gamle. Men er det nok?

Træer kan blive ældgamle. De kan overleve os alle sammen. Et bøgetræ er stadig ungt, når det er 80- 100 år. Nogle træer kan blive tusindvis af år. Det finder jeg helt magisk.

Den magiske kraft, en helt uberørt skov med ældgamle træer og et økosystem, der passer sig selv, rummer, er efter min mening uden sammenligning. Et gammelt bøgetræ kan hjælpe os af med mere CO2 end et ungt bøgetræ, da det gamle træ kan indeholde meget mere CO2 end det unge. Så i kampen mod de naturkatastrofer, der ifølge mange forskere vil klemme livet ud af menneskeheden, er det en rigtig god investering at lade træerne vokse op og blive ligeså gamle, som de overhovedet kan, langt ind i fremtiden – og lang tid efter, at du og jeg har stillet træskoene. Det er derfor ikke kun nødvendigt at plante nye træer, men også at bevare de skove, vi allerede har.

”Vi har brug for at lade mange flere træer blive gamle, så de kan lagre mest muligt kulstof og dermed skåne atmosfæren for mest muligt CO2.” Nora Skjernaa Hansen, Danmarks Naturfredningsforening

Det er også meget vigtigt, at træerne får lov at dø og forgå i jord, der ikke planlægges opdyrket. Begynder man at opdyrke igen og rode rundt i jordbunden, frigives CO2’en blot igen og stiger op i atmosfæren. Det kræver altså, at vi lader skovjorden gøre arbejdet uden at blande os.

TRÆNING MED TRÆER ER MAGISK

Flyt træningen ud blandt træer, stubbe og stammer. Jeg vil gerne vise dig hvor nemt det er.

LÆS HELE BOGEN TRÆN MED NATUREN AF JEANETT DEBB TRYK