Se her, hvordan du tapper birkesaft. Det går hurtigere end man skulle tro…
Se her, hvordan du tapper birkesaft. Det går hurtigere end man skulle tro…
For en til to uger siden (hvor jeg optog denne video) var skvalderkålene svære at få øje på, men nu myldrer de op overalt… Brug dem i din salat, som du ville bruge spinat eller rucola – eller tilsæt dem til din smoothie.
Små mælkebøtter titter nu frem rundt omkring i både haven og skoven. De små friske blade er lækre og smagfulde i en salat med f.eks. sammen med pinjekerner (eller de nordiske fra grankoglen), feta og tomater – eller hvad du nu foretrækker i en salat.
Bliver mælkebøtterne for gamle, vil det temmelige bitre, der nu engang er i mælkebøtten, træde meget frem. Og så synes jeg personligt at bladene smager bedre hvis de bliver opvarmet. Jeg bruger dem i stedet for spinat i forskellige varme retter.
Dog er der en del der sammenligner mælkebøttens lidt skarpe smag med ruccola. SÅ altså – det er og bliver en smagssag.
Mælkebøttebladene er fyldt med rigtig rigtig meget A-vitamin. Eller faktisk beta carotener som er forstadiet til A-vitamin. Så de er en virkelig god kilde til at styrke bl.a. syn og smag.
Men mælkebøtten har rigtig mange andre gode og sunde kvaliteter, så gå du bare igang med at hive mælkebøtteblade op af jorden til dit eget sunde vilde spisekammer
Med denne øvelse, som jeg kalder sylfiden, får du et godt stræk fra hånd til tå. Og så hjælper den dig med at stresse ned. Når du laver den op ad et træ i skoven, får du ekstra effekt, da skoven i sig selv hjælper dig med at komme ned i gear.
Hvordan kan du læse mere om i bogen Træn med naturen
Kig godt efter i skovbunden, i græsset, i kanterne ved engen… Det er nu de begynder at pible frem de små lækre og brand-sunde brændenælder. Vi kan brede hele arsenalet af både vitaminer og mineraler ud, når det gælder indholdet af brændenælden, men for bare at starte et sted så er brændenælden fyldt med jern. Faktisk mere end grønkål…
Og ja, de brænder de krabater, men det gør ikke noget. De indeholder nemlig deres egen modgift. Så har du mod på en god brændenældekrammer, så kram og klem løs til saften kommer ud og smør på det “brændte” sted. Det føles ikke rart, når man brænder sig på en brændenælde, men det er helt ufarligt. Faktisk er ordet brænde ret misvisende. Det er nemlig i stedet små bitte nålestik med histamin som rammer dig. Men det går altså væk inden for en halv time.
Så i stedet for at få histaminet inde fra din krop, så kommer den altså udefra i brændenældens tilfælde. Du får den altså ved at klemme saft ud. Eller også lever du med den brændende fornemmelse, mens du går hjem og sætter en dejlig gryderet over – og (efter at du har skyllet dine nælder, så smider du dem i til sidst mens gryderetten står og simrer.
Smagfuldt og lækkert og ikke mindst sundt tilbehør til din gryderet.
Velbekomme.
Den svenske Kong Karl 12. førte krig i Rusland i 1708-09, og her opdagede han en af fyrs helbredende virkninger. Det fortælles, at han gav sine mænd fyrrete, og lægen, der var tilknyttet, fandt ud af at soldaterne kunne forhindre skørbug, ved at drikke skovfyr i rigelige mængder.
Dengang var man ikke klar over, at det var det store indhold af vitamin C, der gjorde det. Men faktisk ved man i dag at fyr, og gran i det hele taget, indeholder meget mere c-vitamin end f.eks appelsiner.
Så i disse tider med pandemi og hvor vores immunforsvar i den grad kommer på en prøve, så SPIS GRAN! Eller som kongen DRIK gran. Der er mange grantyper du kan spise og drikke
Dog skal du vide, hvad du putter i munden!
Men grantyper som RØDGRAN OG SKOVFYR er lette at kende, og dem kan du rolig putte i teen.
Læs mere om grans sunde egenskaber i bogen VILD MED GRAN i køkkenet.
Denne uges vilde tip er at du kan bruge gran som en krydderurt, i de samme retter, som du ville bruge rosmarin. Her har jeg brugt en grangren i en sammenkogt ret. Gran har (blandt andet) et meget højt indhold af c-vitamin, så det er en god måde at få friske – og lokale – vitaminer her i vintermånederne.
En sjov lille ting her om vinteren, hvor der er knap så meget spiseligt “vildt”, er at samle grankogler. Det ynder jeg f.eks at gøre med min datter.
Under koglen sidder nemlig de små frø (“nordens pinjekerner”), det er dem, egernet så gerne vil ind til.
De er også spiselige for os mennesker. Men du skal være sikker på at samle de kogler ind, der ikke allerede har tabt deres frø. Det er dem der stadig har en glat overflade og ikke har bredt sig ud.
<p”>Tag dem hjem og læg dem på radiatoren, så vil de pludselig sige en sjov lyd og de små frø vil drysse ud.
Du kan også sætte dem ind i ovnen og holde øje med deres lille dans inde i ovnen. Så breder de sig ud.
Brug frøene som en snack eller put dem i en salat, som lidt ekstra sundt fyld.