Træningsform

Inspirationskilden til træningsformen er hentet fra Bl.a Japan, traditionel fitness og funktionel træning med naturen som redskab. Idemager bag konceptet er den daglige leder Jeanett Debb i skovfit.dk. Hun har mange ture til Japan bag sig og med en opvækst i Skodsborgs smukke skov hvor både urtepluk og naturlig træning var en del af hverdagen, har hun sammensat en naturlig træningsform der i dag glæder rigtig mange mennesker.

Japansk inspiration:Jeanett oplevede med fascination hvordan hele arbejdspladser i Japan stod linet op i firmaets nærliggende park eller gård iført arbejdstøj (jakkesæt) og udførte deres traditionelle japanske morgengymnastik. Gymnastikken bygger på kattens mange udstræk i løbet af en dag. Japanerne er det folkefærd der bliver ældst og som har en meget høj effektivitet på arbejdspladsen. Dette synes hun var værd at kigge på.

Med en kaffepause/rygepause der på arbejdspladsen blev skiftet ud med 15 minutters frisk luft og bevægelse af hele kroppen med japansk punktlighed tog hun med sig i kufferten hjem. Firmatræning

Desuden tilføjede hun elementer fra den japanske kampsport man udfører med stave – (med lidt input fra kaptajn Jespersen oprindelige morgengymnastik med stav) samt mange års fitnesstræning hvor styrketræning har optaget hende. Hertil ligger hun inspiration fra yogaen samt mentaltræning i naturen. (Skovfulness)

Skodsborg

Jeanett Er vokset op i Skodsborg og har altid brugt naturen flittigt. Både som trænings-legeplads og med pluk fra naturens spisekammer. Derfor har alle elementerne fra de mange inspirationskilder lagt en grundkilde for træningsformen skovfit. Og er endelig tilpasset i den smukke kuperet natur i Skodsborg. Nu da der er kommet styr på formen er skovfit med stor succes begyndt at rykke ud af lokal området til andre lokationer.

Skovfit.dk er en del af Kulnatur-foreningen Skodsborg (kultur, natur og motion)

Japanerne har siden 1928 lavet fælles morgengymnastik for at forbedre den nationale sundhed. Japan er i dag det folkefær der lever længst.

Det er i alle samfundslag du ser japansk morgengymnastik i parker, på firmaets parkeringspladser…. Booster energien ,styrker kroppen og mental fokus effektiviseres af frisk luft og bedre samarbejde med kroppen.

Alle elementerne indgår i større eller mindre omfang alt efter hvilket hold man kommer på -og er tilpasset de fire årstider.